Journalister kan godt lide ordet ”rekord”. Det signalerer noget afgørende nyt, og når det handler om benzinpriser, der sætter rekord, er der tale om en nyhed, der lever op til tre-fire af de nyhedskriterier, man lærer om på Journalisthøjskolen.
For tiden bliver der skrevet meget om rekordhøje benzinpriser:
Problemet er bare, at der kunne skrives tilsvarende artikler om stort set alle andre varer. Vi har jo inflation, hvilket i sin kerne betyder en stigning i priserne på de varer, som den gennemsnitlige dansker forbruger. Hvis man kigger på én varegruppe, giver det derfor kun mening at tale om rekord, hvis prisen har nået det højeste niveau, når man korrigerer for inflationen. Så viser man nemlig ikke blot de løbende priser, men prisudviklingen i faste priser. Den øvelse hedder deflatering og kan ret let udføres i et regneark.
Hvis man finder de historiske benzinpriser på oliebranchens hjemmeside og sætter dem i forhold til forbrugerprisindekset hos Danmarks Statistik, får man dette diagram:
Benzinprisen var altså højere i 1982 end her i marts 2012, hvis man sammenligner i faste priser.
I en del år har deflatering været fast pensum i de analytiske fag på Journalisthøjskolen, hvor jeg selv har været med til at undervise i disciplinen. Omregningen til faste priser er da også ved at slå igennem i medierne, bl.a. takket være Ritzau, der ganske vist også bruger ordet rekord om benzinprisernes udvikling, men allerede i anden sætning tager forbeholdet: ”Det er rekord, hvis man ikke tager højde for inflation”.
Men mange journalister kunne have glæde af at kaste et blik på en kort artikel fra den journalistiske efteruddannelse, Update, før de begynder at skrive om rekorder.
Chefen har ingen grund til at blive vred, skuffet eller ked af det, hvis hun griber sine medarbejdere i at være på Facebook i arbejdstiden. En stor hollandsk undersøgelse er nemlig nået frem til det resultat, at brugen af sociale medier på arbejdet fremmer innovativ adfærd blandt de ansatte. Undersøgelsen er blandt andet omtalt i Nordjyske under overskriften ”
Det kan lyde banalt, men det er vigtigt at få understreget. Med god grund er rundspørger nemlig udsat for ret hård kritik, og Krestens og mine indlæg på bloggen omkring bogen ”En ny undersøgelse viser – eller gør den” handler da også især om problemer med repræsentativitet, statistisk usikkerhed og andet bøvl. Det kan forståeligt nok på forhånd afskrække mange samvittighedsfulde mennesker fra at give sig i kast med at udforme og udsende en rundspørge. Man stiller jo sig selv til skue, når man henvender sig til mange mennesker med en række spørgsmål, og der er en chance for endnu flere kritiske øjne, når man formidler sit resultat.