Mine erfaringer med rundspørger
Det begyndte i min tid som journalist på Kommunalbladet, fagblad for 70.000 kommunalt ansatte HK’ere. Her var jeg med til at opbygge et panel af læsere, blandt hvilke jeg har lavet en stribe elektroniske rundspørger om blandt andet:

  • psykisk arbejdsmiljø
  • seniorpolitik
  • rygning
  • kommunalreformen
  • kompetenceudvikling
  • pauser
  • hjemmearbejdspladser
  • kontorelevernes skoleophold

Kommunalbladets ”rundspørge-kontor” udvidede efterhånden aktiviteterne til at omfatte andre end HK/Kommunals medlemmer. Kommunernes personalechefer blev spurgt om rekrutteringsproblemer, og vi startede den landsdækkende – og siden årligt tilbagevendende – undersøgelse af kommunernes bidrag til uddannelse af kontorelever.
Langt de fleste af undersøgelserne har vakt stor opmærksomhed og er ofte citeret af dagblade og elektroniske medier.

Læserundersøgelser
Allerede på Kommunalbladet fik jeg erfaring med at lave bruger- og læserundersøgelser blandt de besøgende på bladets hjemmeside og læserne af det trykte blad. Som selvstændig har jeg også lavet den slags undersøgelser af blandt andet Mejeriforeningens udgivelser, Frie Funktionæreres magasin ”Frie” og fagbladet Socialrådgiveren. Læs mere om læserundersøgelser her (her kommer snart et link)

Inspirationsoplæg
Jeg har flere gange holdt oplæg for organisationer og redaktioner, hvor jeg forsøger at inspirere til at inddrage rundspørge-teknikken i organisationens medlemsundersøgelser og medielobbyisme eller som en integreret del af den journalistiske arbejdsproces. Læs mere her (her kommer snart et link)

Undervisning
Siden 2006 har jeg været fast gæstelærer på Journalisthøjskolen, først og fremmest i forløbet ”Indsamling & Analyse” på 2. semester, hvor jeg har bidraget med 4-7 ugers deltagelse på hvert semester. Emnerne har bl.a. været interview (af parter og eksperter), brug af databaser og analyser i regneark samt undervisning i rundspørgeteknik. Sidstnævnte har i kombination med mine egne erfaringer ført til en række anbefalinger, når man vil spørge mange og have svar, der kan formidles. Læs mere her (her kommer snart et link)


RSS Blog-indlæg på “En ny undersøgelse viser”

  • Gør kage på jobbet dig fed? 10. oktober 2019
    Det kunne man forleden læse i B.T., som også kunne fortælle, at 41 procent ønsker færre kager på arbejdspladsen. For en kageglad mand som mig lød det umiskendeligt som en tvivlsom historie. Kunne det virkelig passe? Gad vide hvad belægget … Læs resten → Indlægget Gør kage på jobbet dig fed? blev først udgivet på […]
    Kresten Roland Johansen
  • Nyudviklet prognose korrigerer for såkaldte ”hus-effekter” i politiske meningsmålinger 14. maj 2019
    Nogle analyseinstitutter måler konsekvent tilslutningen til bestemte partier for højt eller lavt. Nu kan medier undgå at blive snydt. Det har jeg skrevet en klumme om på DMJX Valgcenter. Du kan læse den her. Indlægget Nyudviklet prognose korrigerer for såkaldte ”hus-effekter” i politiske meningsmålinger blev først udgivet på En ny undersøgelse viser – eller gør […]
    Kresten Roland Johansen
  • Er klimapolitik danskernes foretrukne valgtema? 28. juni 2018
    Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema. Forleden kunne man læse denne opsigtsvækkende nyhed hos den grønne tænketank Concito. Dagen forinden havde Berlingske imidlertid fortalt, at flygtninge- og indvandrerpolitikken ifølge danskerne er det vigtigste politikområde for en kommende regering. Flere medier undrede … Læs resten → Indlægget Er klimapolitik danskernes foretrukne valgtema? blev først udgivet på En […]
    Kresten Roland Johansen
  • Når undersøgelser er kommercielt bullshit 16. januar 2018
    Er hussælgere for grådige? Vil gør-det-selv-folket virkelig genbruge? Og giver de fleste forældre deres børn lommepenge? Arrgh..! Mit hoved sprænges af spænding. Hvor er Dolph, og hvor er hans kølle? Jeg har skrevet en klumme til Mandag Morgens Tjekdet om … Læs resten → Indlægget Når undersøgelser er kommercielt bullshit blev først udgivet på En […]
    Kresten Roland Johansen
  • Formue og boligejerskab hænger da sammen, ikke? 2. august 2017
    Boligejere har otte gange større formue end lejere. Sådan kunne man læse tidligere på året hos Ugebrevet A4. Baggrunden var en netop udkommet analyse fra Danmarks Statistik med titlen: “Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden“. Otte gange større … Læs resten → Indlægget Formue og boligejerskab hænger da sammen, ikke? blev først udgivet […]
    Kresten Roland Johansen