Benzinprisen var højere i 1982

Journalister kan godt lide ordet ”rekord”. Det signalerer noget afgørende nyt, og når det handler om benzinpriser, der sætter rekord, er der tale om en nyhed, der lever op til tre-fire af de nyhedskriterier, man lærer om på Journalisthøjskolen.

For tiden bliver der skrevet meget om rekordhøje benzinpriser:

Problemet er bare, at der kunne skrives tilsvarende artikler om stort set alle andre varer. Vi har jo inflation, hvilket i sin kerne betyder en stigning i priserne på de varer, som den gennemsnitlige dansker forbruger. Hvis man kigger på én varegruppe, giver det derfor kun mening at tale om rekord, hvis prisen har nået det højeste niveau, når man korrigerer for inflationen. Så viser man nemlig ikke blot de løbende priser, men prisudviklingen i faste priser. Den øvelse hedder deflatering og kan ret let udføres i et regneark.

Hvis man finder de historiske benzinpriser på oliebranchens hjemmeside og sætter dem i forhold til forbrugerprisindekset hos Danmarks Statistik, får man dette diagram:

Benzinprisen var altså højere i 1982 end her i marts 2012, hvis man sammenligner i faste priser.

I en del år har deflatering været fast pensum i de analytiske fag på Journalisthøjskolen, hvor jeg selv har været med til at undervise i disciplinen. Omregningen til faste priser er da også ved at slå igennem i medierne, bl.a. takket være Ritzau, der ganske vist også bruger ordet rekord om benzinprisernes udvikling, men allerede i anden sætning tager forbeholdet: ”Det er rekord, hvis man ikke tager højde for inflation”.

Men mange journalister kunne have glæde af at kaste et blik på en kort artikel fra den journalistiske efteruddannelse, Update, før de begynder at skrive om rekorder.


Ny bog


Kontakt:
post@larsfriis.dk
Tlf. 28877819
Korsgade 12C, 1. 2
2200 København N
Cvr-nr. 29469946